Beskatning.

En skatteaftale er en aftale mellem to lande, der bestemmer hvilket land der har ret til at opkræve i forbindelse med en bestemt indkomst. Dette forhindrer en person i at blive beskattet to gange (af to lande) på samme indkomst. Indholdet af en skatteaftale er forskelligt ved hver bilateral situation, hvorfor de præcise skattemæssige konsekvenser kun kan bestemmes ved at se den relevante bilaterale skatteaftale. De fleste skatteaftaler giver en begrænset kildeskat på udbytte og renteindtægter.

Du skal vurdere i hvilket land du betragtes som skattemæssigt hjemmehørende, og i hvilket land udstederen er hjemmehørende. Hvis en hollandsk skatteborger f.eks. modtager udbyttebetaling på sine aktier i Volkswagen AG (Tyskland), er den hollandske-tyske skatteaftale gældende. Det er ikke relevant, at DEGIRO er en skattemæssigt bosiddende i Holland for anvendelsen af skatteaftalen, da DEGIRO ikke er den 'retmæssige ejer' af indkomsten.

I praksis er det normalt ikke muligt at anvende den begrænsede skat jf. skatteaftale på din udenlandske indkomst. Dette skyldes det faktum, at det for indehaveren ikke er klart, hvem der er den ultimative modtager af indkomsten. Dette skyldes, at der kan være mange parter indskudt mellem den retmæssige ejer og udbyttebetaleren, såsom (flere) udenlandske og indenlandske parter i en 'custody chain'. Derfor tilbageholdes den lovbestemte skatteprocent og ikke den begrænsede skat jf. skatteaftale.

Din investering er sandsynligvis i et amerikansk partnerskab. Disse finansielt gennemsigtige partnerskaber betaler ikke skat på deres forretningsmæssige overskud i USA, men i stedet er deltagerne, som investerer i partnerskabet, inkluderet i den amerikanske beskatning. For deltagere fra lande uden for USA opkræves skat ved anvendelse af kildeskat på partnerskabets indkomstfordeling. Denne kildeskattesats er normalt 37%, og den amerikanske skattepligt på denne type indkomst er ikke begrænset af en skatteaftale.

I tilfælde, hvor en lavere skatteprocent skal anvendes på grundlag af en skatteaftale, er det lejlighedsvis muligt at tilbagebetale en del af den tilbageholdte skat i kildelandet. For at gøre krav på for meget betalt kildeskat, skal der indgives en tilbagesøgningsanmodning hos skattevæsenet i kildelandet. Kompleksiteten af denne processen varierer fra land til land.

Hvert land har sin egen tilbagesøgningsprocedure. Normalt er disse procedurer tidskrævende, dyre og kræver samarbejde mellem forskellige parter. Af denne årsag er det ikke altid rentabelt at starte en tilbagesøgningsprocedure

For meget tilbageholdt skat er et kendt problem i den finansielle sektor. Supranationale organisationer, såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Den Europæiske Union (EU) har arbejdet på (potentielle) løsninger i nogen tid. DEGIRO holder øje med udviklingen på dette område og undersøger løbende løsninger, der gør investeringer billigere og mere attraktive for sine kunder.

Visse skattevæsener skal bruge et skattedokument såsom en udbytteerklæring eller anden skatteerklæring fra din mægler for at kunne behandle en ansøgning om skatterefusion eller tilbagebetaling af kildeskat. I øjeblikket er DEGIRO ikke i stand til at udstede sådanne skattedokumenter. Disse dokumenter er underlagt strenge regler. Eftersom at DEGIRO er ansvarlig for indholdet af skattedokumenterne, skal det sikres at dokumenterne overholder de forskellige relevante regler. Derudover er DEGIRO også afhængig af oplysninger fra andre parter i forvalterkæden. DEGIRO arbejder på en løsning for at gøre det muligt at udstede skattedokumenter i fremtiden.

USA har indført et system, hvor den begrænsede skat under visse betingelser kan anvendes direkte ved kilden. DEGIRO har indgået en aftale med Internal Revenue Service (USAs skattevæsen) for at gøre brug af dette system. På denne måde giver DEGIRO sine kunder mulighed for at drage fordel af den begrænsede skat, der er fastsat i skatteaftalen mellem deres hjemland og USA. Generelt giver den Amerikanske skatteaftale en reduceret udbytteskat på 15% for udbytteindtægter.

Du kan anmode DEGIRO om at anvende skatteaftalen vedrørende udbytte- og renteindtægter fra USA, når der er en skatteaftale på plads mellem USA og dit skattemæssige hjemsted. Du kan gøre dette ved at udføre opgaven 'W8-BEN / W8-BENE'.

DEGIRO tilbyder denne "Skattelempelse ved kilden" service til kunder, hvis opholdssted, land for skatteophold og bankkonto land matcher (bør være det samme land). Baseret på de oplysninger du giver, vil DEGIRO afgøre, om du er berettiget begrænset skat på indkomst fra USA.

På grund af den lovgivningsmæssige og operationelle opsætning nødvendig for at tilbyde skattelempelse ved kilden på Amerikansk indtægt, vil DEGIRO kun tilbyde den nedsatte skattesats på en bestemt liste af Amerikanske produkter fra og med den 30. Juni 2020. For Amerikanske produkter tilgængelige igennem vores platform men som ikke er på denne liste vil den lovpligtige sats være gældende.

En liste over de produkter som forsat vil have fordel af en nedsat skattesats kan findes her. Vær opmærksom på at listen indeholder over 2,000 Amerikanske produkter. Generelt indeholder listen også mange af de mest handlede Amerikanske aktier. Disse vil ikke blive påvirket af ændringen i tjenesten og den lavere skattesats vil stadig være gældende.

Fra og med den 30. Juni 2020 vil du også kunne finde listen direkte i handelsplatformen. Du vil derefter kunne se om et bestemt Amerikansk produkt er kvalificeret til skattelempelse ved kilden på produktets detaljer-side.

Når du investerer i finansielle instrumenter, kan du blive beskattet på din indkomst, fra f.eks. udbytte eller kuponer. Ved udbetalingen af indkomsten tilbageholdes skatten og betales til skattemyndighederne i den udbyttebetalende enheds hjemland (kilde land). Denne form for beskatning hedder kildeskat. Eksempler er tilbageholdt udbytteskat og tilbageholdt renteskat.

Kildeskat er normalt tilbageholdt af den udbyttebetalende enheds betalingsagent, men tilbageholdelsen kan også finde sted højere i depositarkæden (custody chain). DEGIRO modtager normalt indkomsten som et nettobeløb efter kildeskat er tilbageholdt.

Kildeskattesatser varierer afhængigt af kildelandet og arten af den indbetalte indkomst.

Kildeskattesatsen afhænger af kildelandets regler og indkomstens art. Nedenfor kan du finde et overblik over de lovbestemte skattesatser, der anvendes på udbytteindtægt pr. kilde land ** / ***.

* Effektiv sats, inklusiv tillægsskat

** Oversigt pr. 1-1-2020. Der kan være undtagelser.

*** Ovenstående er af generel karakter og kan ikke betragtes som udtømmende. Selvom denne tabel er udarbejdet med den største omhu, accepterer DEGIRO intet ansvar for indholdet, og der kan ikke udledes juridiske påstande herfra. Vi råder dig til at konsultere din egen skatterådgiver, inden du tager en beslutning ud fra disse oplysninger

Det kan være svært at fastslå hvor en organisations betragtes som skattemæssige hjemmehørende ud fra information der er offentligt tilgængelig. Regler for at fastslå skattemæssigt hjemsted varierer fra land til land. Det er derfor muligt, at en organisation betragtes som skattemæssige hjemmehørende i flere lande. Hvis dette er tilfældet, bestemmer en skatteaftale, hvilkt land der har hvilke opkrævningsrettigheder.

Desuden er beskatningsbestemmelsen normalt afhængig af særlige forhold og omstændigheder. Holland tager f.eks. hensyn til om virksomheden er registret under hollandsk lov; hvor der træffes vigtige forretningsbeslutninger; hvor den beslutningstagende myndighed og bestyrelsesmedlemmer mødes og arbejder; og hvor der rapporters regnskab.

Hvilken udbytteskat der gælder, bestemmes på baggrund af hvor udstederens skattemæssigt hjemmehørende. Hvis udstederen er hjemmehørende i Frankrig, er det korrekt, at der tilbageholdes fransk udbytteskat. Det er irrelevant hvilken børs udstederen er noteret på.

Behandling af udbytte skat er forskellig fra EFT til EFT og er blandt andet afhængig af fondstrukturen. Følgende aspekter skal overvejes:

• En fond kan betragtes som finansielt gennemsigtig eller uigennemsigtig. Indtægter, der modtages via en finansielt gennemsigtig fond, anses for at være direkte henførbare til fondenes deltagere. I tilfælde af en ikke-gennemsigtig fond, henføres indkomsten til selve fonden..
• Hvorvidt en fond kan betragtes som finansielt gennemsigtig afhænger af den lokale lovgivning i det land, hvor fonden er etableret. Dette kan variere fra land til land.

For at besvare spøgsmålet; Der kan tilbageholdes tysk udbytteskat, hvis ETFen betragtes som en finansiel gennemsigtig fond baseret på luxembourgsk lovgivning, og den indkomst, som fonden modtager, stammer fra en tysk investering. Indkomsten og den ledsagende tyske udbytteskat tilskrives, at fondens deltager anses for at have modtaget indkomsten direkte.

Dette er med sandsynlighed forårsaget af udlån af værdipapirer. Det kan være, at (en del af) din position blev udlånt under udbyttebetalingen. I så fald modtager du ikke et udbytte, men en erstatning for udbyttebetalingen.

På platformen skelnes der ikke mellem udbytte- og erstatning for udbyttebetalinger; Begge er kategoriseret under beskrivelsen af udbytte. En erstatning for udbyttebetaling er generelt ikke underlagt kildeskat. Som følge heraf kan den samlede kildeskat, der betales som en procentdel af det udbytte, der præsenteres på platformen, være lavere end kildelandets lovbestemte sats.

Det skyldes formentlig omklassificering af indkomstfordelinger. I visse situationer kan fordringer og valg foretaget af udstederen i løbet af eller efter regnskabsåret påvirke indkomstens art med tilbagevirkende kraft. Som følge heraf kan den skattemæssige behandling af nogle eller hele den indkomst, der blev distribueret til investorer i løbet af året, ændre sig.

Indkomstfordelinger fra visse finansielle instrumenter vil højst sandsynligt opleve indkomst omklassificering, såsom US Real Estate Investment Trusts (US REITs) og amerikanske investeringsforeninger. Herudover er investeringer i visse aktiver, såsom råvarer og fast ejendom, også mere tilbøjelige til at kræve omklassificering af indtægter.

Hvis du har en kort position på ex-date, er du forpligtet til at refundere långiveren af det finansielle instrument til et beløb svarende til den bruttoindkomst, der ville være blevet distribueret til ham, ville han ikke have lånt dig den finansielle instrument. Denne kontraktlige kompensation betegnes generelt som en erstatning.