Strukturerede produkter

Strukturerede produkter er en bred kategori af finansielle instrumenter, der kan bruges af investorer til at drage fordel af kursbevægelser i visse underliggende aktiver, ofte kun med en relativt lille investering. Eksempler på strukturerede produkter er turboer, warrants og (faktor-) certifikater med flere. Med disse produkter er det muligt at opnå et højt afkast, men dette ledsages ofte af høje omkostninger og høj risiko. Strukturerede produkter udstedes generelt af store finansielle institutioner. Via vores platform har du mulighed for at handle med turboer, certifikater, warrants og andre strukturerede produkter.

Egenskaber ved strukturerede produkter

Forskellige strukturerede produkter kan have forskellige egenskaber. Mens warrants er ligner optioner en del, gør turboer og certifikater det ikke. Strukturerede produkter kan bruges til at reagere på en stigning eller et fald i et underliggende aktiv. Eksempler på populære underliggende værdier er individuelle aktier, indekser, råvarer eller valutapar. Forventer du en stigning i kursen? Så kan du købe et såkaldt langt produkt. På den anden side drager du fordel af et kursfald med en kort position. Mange strukturerede produkter har indbygget gearing. Gearingen af et struktureret produkt angiver den procentdel, hvormed produktets værdi bevæger sig, hvis det underliggende bevæger sig med 1 %. For eksempel betyder et gearingsniveau på 5, at hvis det underliggende bevæger sig med 1 %, bevæger produktet sig med 5 %.

Som nævnt udstedes strukturerede produkter som turboer og warrants af en tredjepart, der normalt er en bank. Banken genererer indtægter fra disse produkter ved at opkræve finansieringsomkostninger i form af renter blandt andre omkostninger. Derudover opkræver mæglere ofte transaktionsgebyrer for denne type produkter.

Udløbstidspunkt

Strukturerede produkter kan have udløbsdatoer. Strukturerede produkter afvikles normalt fysisk, og nogle afregnes kontant på udløbsdatoen. Dette betyder, at du enten modtager kontanter eller det eller de underliggende aktiver, afhængigt af om produktet stadig har værdi, når det udløber. Ved udløb bestemmer udstederen, om der er en resterende værdi. Er det tilfældet, udbetales den til investoren.

Et produkt kan tages af markedet inden udløbsdatoen. Dette kan ske, hvis der ikke er noget marked (ingen købere og sælgere) for et bestemt produkt. Med en turbo kan dette for eksempel også ske, hvis produktets knock-out-niveau er nået.

Knock-out-niveauet

Visse strukturerede produkter, såsom turboer eller certifikater, har et knock-out-niveau. Når det underliggende aktivs kurs falder til under finansieringsniveauet, som er størrelsen på det underliggende aktiv, der finansieres af udstederen, kan udstederen ikke længere genvinde investeringen. Derfor har disse strukturerede produkter et indbygget stop-loss-niveau, som også kaldes knock-out-niveau. Så snart denne forudbestemte grænse er nået, bringes produktet automatisk til ophør. Det betyder, at produktet tages ud af markedet og ikke handles mere. Udstederen bestemmer derefter, om der er en resterende værdi, som derefter udbetales til investoren. Det kan også være, at værdien er nul i det øjeblik, hvor knock-out-niveauet nås. Med eksempelvis en turbo sker dette, når knock-out-niveauet og finansieringsniveauet er ens. Jo tættere finansieringsniveauet er på kursen på det underliggende aktiv, jo større er gearingen.

Produkter, der har et knock-out-niveau, har ofte også et forhold. Forholdet viser, hvor mange produkter du skal købe for at følge én del af det underliggende aktiv. Hvis du for eksempel har en turbo i din portefølje på Royal Dutch Shell med et forhold på 10, investeres du 0,1 gange i den underliggende aktie (Royal Dutch Shell).

Vær bevidst om, hvad du investerer i

Alle strukturerede produkter skal have et dokument med central information (KID). Dette tre-siders dokument, som beskriver produktets egenskaber, risici og omkostninger. Alle disse elementer kan variere fra produkt til produkt. Omkostningerne ved en lang position er for eksempel en kombination af transaktionsgebyrer opkrævet af mægleren og udstederens finansieringsomkostninger. Finansieringsindtægter og -udgifter beregnes af udstederen for tilvejebringelse af finansiering (indtægter for korte produkter og udgifter for lange produkter). Finansieringsomkostningerne findes i KID. De transaktionsgebyrer, som mægleren opkræver for at handle med produktet, kan findes i mæglerens gebyrplan.

Det er vigtigt at huske på, at strukturerede produkter handles på en børs. Der kan være en forskel i bid-ask-spredningen (den kurs, du køber eller sælger det strukturerede produkt til) på børsen. Da du ikke kan miste flere penge, end du har investeret i disse produkter, kan udstederen foretage en ekstra reservation, hvis produktet afregnes under finansieringsniveauet. Dette kaldes en gap-risikopræmie og er medregnet i et produkts kurs.

For strukturerede produkter er det maksimale tab, der kan opnås, det oprindelige investerede beløb. Blandt de risici, der er forbundet med investering i strukturerede produkter, er likviditetsrisiko, markedsrisiko og modpartsrisiko. For yderligere oplysninger om disse risici, henviser vi til denne side..

Oplysningerne i denne artikel er ikke beregnet som vejledning og har ikke til hensigt at anbefale nogen investeringer. Investering indebærer risici. Du kan miste (en del af) din indbetaling. Vi anbefaler, at du kun investerer i finansielle produkter, der passer til din viden og erfaring.