Hvad er obligationer?

En obligation er et finansielt produkt, der giver en investor mulighed for at låne penge til en udstedende enhed. Til gengæld for at eje en obligation betales långivere renter, og dette kaldes for kuponrenten. Kort sagt, er det en form for lånoptagelse. Køberen af en obligation er pr. definition långiveren, hvorimod udstederen er låntageren. Udstedelse af obligationer er en måde, hvorpå enheder kan finansiere sig selv. De penge, en virksomhed modtager fra udstedte obligationer, ses som et lån. Som udgangspunkt skal dette tilbagebetales over tid på en dato, der er aftalt på forhånd. Indtil denne dato modtager obligationsejeren (långiveren) rentebetalinger. Udstedende enheder kan være virksomheder, et realkreditinstitut eller staten.

Hvad bør du vide om obligationer?

Der er tre hovedtermer vedrørende obligationer, der er vigtige at forstå: Kupon, pålydende værdi og udløbsdato.

Kupon:

Kuponen (eller kuponrenten) er den rentesats, der betales af en obligations udsteder. For eksempel giver en 1.000 $ obligation med en årlig kuponrente på 5 % 50 $ om året. Ordet kupon stammer fra en tid, hvor obligationer havde tilknyttet en papirkupon, som kunne konverteres ved betaling.

Pålydende værdi (pariværdi):

Den pålydende værdi er obligationens nominelle værdi. Den omtales også som pariværdien. Dette er det beløb, der betales til obligationsejeren, når obligationen udløber. Hvis renten stiger til mere end kuponrenten, handles obligationen under pari. Når renten falder under kuponrenten, handles obligationen til en kurs over pari.

Udløbsdato:

Dette er den aftalte dato, hvor obligationen skal tilbagebetales. Obligationer ses typisk som produkter med lav risiko. Rentebetalingerne og udløbsdatoerne er fastsat på forhånd, så det kan blive en stabil og forudsigelig indtægtskilde. Undtagelserne for dette er, når obligationen ikke holdes indtil udløbsdatoen, eller når den udstedende part erklæres konkurs.

Hvem udsteder obligationer?

Skønt der er flere enheder, der kan udstede obligationer, skelnes der generelt mellem to typer udstedere:

  • Statsobligationer

    Regeringer bruger normalt obligationer til at rejse penge til at finansiere udgifter som veje, skoler, broer eller anden infrastruktur. For visse lande kan udgifterne til en (uforudset) krig også kræve behovet for at rejse midler. Obligationer har ofte løbetider på ti år eller mere og betragtes som langsigtede investeringer.

  • Erhvervsobligationer

    Erhvervsobligationer udstedes af virksomheder for at hjælpe dem med at få deres forretninger til at vokse. Ved at udstede obligationer kan virksomhederne købe ejendom og udstyr og gennemføre rentable projekter. Den ekstra indtægt kan også bruges til forskning og udvikling eller til at ansætte medarbejdere. Virksomheder har muligvis brug for flere penge, end hvad den almindelige bank kan tilbyde. Obligationer kan løse dette problem ved at lade mange individuelle investorer låne penge ud. Virksomhedsgæld kan variere fra meget sikker til meget risikabel.

Fire forskellige typer obligationer

Bortset fra de forskellige udstedere er der forskellige obligationstyper med forskellige egenskaber. Fire almindelige typer er:

  • Uamortisable obligationer

    Disse obligationer har ikke en fast slutdato og har potentialet til aldrig at blive indfriet.

  • Konvertible obligationer

    Under visse omstændigheder kan disse konverteres til aktier i virksomheden.

  • Obligationer med variabel rente

    Disse obligationer har en variabel rente.

  • Efterstillede obligationer

    Hvis den udstedende enhed går konkurs, tilbagebetales disse obligationer først, når alle andre udestående er indfriet. Derfor er risici og afkast relativt høje.

Hvad bestemmer en obligations kurs?

Prisen, hvortil obligationer købes eller sælges, kan afhænge af flere faktorer. Selvom kuponrenten og pariværdien er konstante, kan deres værdi stadig svinge. Her er de vigtigste faktorer, der kan påvirke prisen på en obligation:

Markedsforhold: Obligationer er kontracykliske, hvilket kan påvirke deres værdi. Når aktiemarkedet klarer sig godt, er obligationer ofte af mindre interesse for investorer, fordi andre finansielle instrumenter, såsom aktier, virker mere rentable. Dette får værdien af en obligation til at falde. I disse tilfælde skal de udstedende parter love højere rentebetalinger for at sikre, at obligationen er attraktiv at investere i..

Prispolitik: De fleste obligationer betaler en fast kuponrente, der bliver mere attraktiv, hvis renten falder. Dette resulterer i en stigende efterspørgsel og driver kursen på obligationen op. Tværtimod, hvis renten stiger, bliver den faste kuponrente betalt af en obligation mindre interessant for investorerne, hvilket resulterer i et fald i dens kurs. Generelt bevæger værdien af en obligation sig i den modsatte retning af renten. Konceptet er forenklet på billedet nedenfor:

Påvirkning af stigning eller reduktion af renter på obligationer

Potentiel risiko: Når investorer mener, at der er en stigning i risikoen, kan kursen på en obligation falde. Efterhånden som risikoen stiger, ønsker investorer mere kompensation.

Løbetid: obligationer med en længere løbetid, for eksempel ti år, giver mere end obligationer med en kortere løbetid på eksempelvis et år. Det skyldes, at långivere betales for at investere deres penge i en længere periode. Langfristede obligationer vil sandsynligvis have en højere kuponrente end kortfristede obligationer. Tiden indtil udløbsdatoen kan også påvirke værdien af en obligation. Her gælder det, at jo nærmere man kommer udløbsdatoen, jo mere nærmer kursen sig pålydende.

Rating: Ratingbureauer (f.eks. Moody's og Standard Poor's) tildeler kreditvurderinger til obligationer. Disse er i det væsentlige baseret på obligationens sikkerhed. Efterhånden som kreditvurderingen falder, vil obligationernes pris højst sandsynligt også falde, hvilket bliver mindre attraktivt for investorer.

Investorer, der planlægger at holde obligationen indtil udgangen, behøver egentlig ikke at bekymre sig om kursbevægelser i markedet, da de ved obligationens udløb vil modtage hele den investerede startkapital (udover udsteders misligholdelse). Kursbevægelser vedrører derimod dem, der ønsker at sælge obligationerne før deres udløb.

Fordelene ved obligationer

Den mest åbenlyse fordel ved en obligation er, at det er en relativt sikker investering. Hvis du beholder den indtil udløbsdatoen, returneres den pålydende værdi, medmindre enheden misligeholder sin gæld.

Obligationer kan være rentable på to måder. For det første får du den pålydende værdi, hvis du ejer obligationen på udløbsdatoen. Indtil denne dato får du rentebetalingerne (kuponrenten). For det andet kan du drage fordel af at sælge din obligation til en højere kurs, end du købte den til.

Risici ved obligationer

Det kan være indbringende at investere, men det er ikke uden risiko. Hos DEGIRO er vi åbne og gennemsigtige om de risici, der følger med at investere. Før du begynder at investere, er der en række faktorer, du skal overveje. Det hjælper at tænke over det risikoniveau, du er villig til at påtage dig, og hvilke typer produkter der er bedst egnede til at nå dine mål. Selvom udløbsdatoen for en obligation er fastlagt på forhånd, er der altid en chance for, at den udstedende part misligeholder sin gæld. Derfor gives obligationer ofte en risikovurdering af uafhængige kreditvurderingsselskaber, såsom Moody's og Standard & Poor's.

Oplysningerne i denne artikel er ikke beregnet som vejledning og har ikke til hensigt at anbefale nogen investeringer. Vær opmærksom på, at fakta kan have ændret sig, siden artiklen blev skrevet. Investering indebærer risici. Du kan miste (en del af) din indbetaling. Vi anbefaler, at du kun investerer i finansielle produkter, der passer til din viden og erfaring.

backtotop

Din investeringsrejse starter her

Åbn en gratis konto, og slut dig til over 2,5 millioner kunderinvestorer på vores brugervenlige platform.

Bemærk:
Investering indebærer risici. Du kan miste (en del af) dine investerede midler. Vi anbefaler, at du kun investerer i finansielle produkter, der passer til din viden og erfaring. Dette er ikke investeringsrådgivning.

Investering indebærer risici.

icon_close

Vi ønsker at give folk mulighed for at blive de bedste investorer, de kan blive. Ved at tilbyde et univers af muligheder og valg på vores brugervenlige platform fjerner vi barrierer for at gøre investering tilgængelig for alle: Begyndere eller eksperter. Du får adgang til en bred vifte af produkter på mere end 50 globale børser, så du har friheden til at investere, som du vil. I vores verden får du også meget for pengene. Vi tilbyder vi utroligt lave gebyrer uden at gå på kompromis med kvaliteten, sikkerheden og rækkevidden af vores investeringstjenester. Prioritering af dine behov har hjulpet os med at blive den førende europæiske online-mægler. Vores 2,5+ millioner kunder og 100+ internationale priser er et bevis på vores succes.

flatexDEGIRO Bank Dutch Branch, en udenlandsk filial af flatexDEGIRO Bank AG | Amstelplein 1, 1096HA Amsterdam | telefon: +31 20 2613072 | e-mail: clients@degiro.com | flatexDEGIRO Bank Dutch Branch er registreret hos det hollandske handelskammer under nummer 82510245. | flatexDEGIRO Bank Dutch Branch, der handler under navnet DEGIRO, er den hollandske filial af flatexDEGIRO Bank AG. flatexDEGIRO Bank AG er primært under tilsyn af det tyske finanstilsyn (BaFin). I Holland er flatexDEGIRO Bank Dutch Branch registreret hos DNB og under tilsyn af AFM og DNB. | flatexDEGIRO Bank AG er en autoriseret tysk bank under tilsyn af det tyske finanstilsyn og registreret hos det tyske handelskammer under nummer HRB 105687.