Hvad er en børshandlet fond (ETF, Exchange Traded Fund)?

ETF, der også er kendt som en tracker, står for Exchange Traded Fund (en børshandlet fond). Det er et produkt, der følger et indeks, en råvare, en obligation eller sammensætning af produkter. Du kan tænke på det som en kurv af værdipapirer. I modsætning til nogle andre fonde købes og sælges ETF'er på en børs. Præstationen af en ETF følger kursbevægelserne på de underliggende produkter i fonden. For eksempel vil en ETF, der følger S&P 500, være sammensat af dele af virksomhedsaktier i dette indeks. Da der er mange underliggende aktiver i et enkelt produkt, giver ETF'er dig mulighed for let at sprede din portefølje til en overkommelig pris.

De underliggende aktiver i en ETF kan variere. For eksempel kan dette være et udvalg af aktier inden for en bestemt sektor, et udvalg af obligationer eller endda værdien af en råvare. Som en konsekvens kan differentieringsniveauet blandt ETF'er også variere.

Hvordan fungerer en ETF?

Når du køber en aktie, bliver du medejer af virksomheden. Når du på den anden side køber en ETF, køber du et produkt, der følger resultatet af de underliggende aktiver. For at minimere ETF'ens præstationsafvigelse skal der opbygges en portefølje med sammenlignelige positioner. Den vigtigste funktion for fondsforvalteren er at kontrollere vægtningen af produkterne i ETF’en. Vedkommende overvåger også ændringer, der har konsekvenser for ETF-porteføljen.

ETF-typer

Der er forskellige typer ETF'er, som kan bruges til forskellige investeringsstrategier. Nedenfor er nogle eksempler på mere populære typer ETF'er:

• Indeks-ETF'er er almindelige og forsøger at kopiere og følge indekser, som f.eks. S&P 500.
• Obligations-ETF'er investerer udelukkende i obligationer. De obligationer, der investeres i, kan være statslige, erhvervsmæssige og kommunale.
• Råvare-ETF'er er designet til at følge præstationer af forbestemte råvarer så som guld eller råolie.
• Industri-ETF'er følger en overordnet branche som for eksempel teknologi, olie eller lægemidler.
• Valuta-ETF'er investerer i valutaer som USD eller HKD.
• Inverse ETF'er er designet til at drage fordel ved fald i aktiebeholdninger ved at shorte aktierne.

Ikke-gearede kontra gearede ETF'er

Ud over de ovennævnte muligheder kan ETF'er også være gearede eller ikke-gearede. I modsætning til almindelige ETF'er, hvor ETF'ens værdi kan sammenlignes med værdien af de underliggende aktiver, er det også muligt at købe gearede ETF'er. Hvis en ETF har gearing, betyder det, at du låner penge fra den udstedende part for at investere mere i de underliggende produkter end det beløb, du investerer. Disse gearede ETF'er kan være relativt komplicerede og fokusere på kortsigtede resultater. De kan have meget høje risici og være omfattet af høje omkostninger, og de er derfor mindre egnede til begynderinvestoren.

Hvad er forskellen på en ETF og en investeringsfond?

En ETF kan sammenlignes med en investeringsfond, da man i begge typer fonde køber en sammensætning af produkter eller underliggende aktiver. En stor forskel mellem en ETF og en investeringsfond er administrationen. En investeringsfond ledes af en fondsforvalter, der analyserer de underliggende produkter og typisk aktivt forsøger at opnå resultater over gennemsnittet. Køb og salg finder derfor oftere sted i en investeringsfond. ETF-forvalteren prøver kun at følge værdien af de underliggende produkter. Af denne grund er omkostningerne ved en investeringsfond ofte højere.

Fordele ved ETF’er

ETF'er kan være rentable for investorer på grund af deres mange fordele. Nogle af de største fordele er deres handelsfleksibilitet, bred markedseksponering og relativt lave omkostninger.

• Fleksibilitet: Som nævnt handles ETF'er som aktier, hvilket gør dem mere fleksible at handle sammenlignet med traditionelle investeringsfonde. De kan handles når som helst i løbet af handelsdagen, og du kan placere forskellige ordrer, såsom markeds-, limit-, stop loss- og stop limitordre. Du kan også købe dem på margin eller shorte dem.
• Bred markedseksponering: Da ETF'er består af en samling produkter, er de i stand til at opnå bred markedsadgang. Derfor hjælper ETF'er med risikostyring gennem diversificering.
• Lave omkostninger: ETF'er forvaltes typisk passivt. Derfor har de lavere omkostninger sammenlignet med aktivt forvaltede fonde.

Ulemper ved ETF’er

Selvom ETF'er har mange fordele, ligesom alle andre finansielle produkter, er der også ulemper.

• Vilkår for likviditet: Ligesom aktier varierer likviditeten mellem forskellige ETF'er. Hvis den ETF, du er interesseret i, ikke er særlig likvid, handles den ikke ret tit, og du kan have svært ved at lukke din position på et ønsket tidspunkt og til en ønsket kurs. Ofte er spændet mellem købs- og salgskurser en indikation af likviditeten. Generelt er det sådan, at hvis der er stor spredning, kan det være et tegn på, at ETF’en er illikvid.
• Omkostningsprocent: Dette er de årlige driftsomkostninger og de adskiller sig fra handelsgebyret, men har dog en tilsvarende virkning. Jo højere omkostningsprocenten er, jo lavere er afkastet.
• Lignende produkter: ETF'er kan minde meget om Exchange Traded Notes (ETN'er) og gearede ETF'er. De er dog meget forskellige og indebærer også forskellige risici. På grund af lighederne forveksles de ofte med hinanden. Læs denne artikel for at få mere at vide om, hvad ETN’er er eller denne artikel for at læse mere om gearede ETF’er.

Hvordan investerer man i ETF’er?

For at investere i ETF’er skal du bruge en mægler til at afgive en ordre. DEGIRO mener, det er vigtigt, at du kan investere med lave omkostninger. Derfor tilbyder vi en liste over ETF'er, hvor du kan investere uden transaktionsomkostninger. Se de generelle betingelser her. Disse kan suppleres med produkter fra mere end 50 markeder på 4 kontinenter.

Kerneudvalget af ETF’er kan ændres og er underlagt en Fair Use Policy. Der kan forekomme valuta-, eksterne produkt- og spreadomkostninger.

Hvad er omkostningerne ved at investere i ETF’er?

I bytte for vedligeholdelse af produktet opkræver udgiveren et administrationsgebyr. Dette er normalt integreret i ETF-kursen. Forvaltningsomkostningerne er typisk lavere end i investeringsfonde og ligger normalt mellem 0,05 % og 1 %. Du finder gebyrsatsen og yderligere information om produktet i prospektet eller dokumentet med central investorinformation (KIID) inden købet.

Bortset fra det integrerede administrationsgebyr kan du også betale transaktionsomkostninger til din mægler, når du køber eller sælger ETF'er. Disse omkostninger kan findes på hjemmesiden for den mægler, du investerer hos.

Hvad er risikoen ved at investere i ETF’er?

Det kan være fordelagtigt at investere i ETF’er, men det er ikke uden risiko. Hos DEGIRO er vi åbne og gennemsigtige med hensyn til risici forbundet med investering. Normalt forvaltes ETF’er ikke aktivt. Risikoen er, at det ikke er muligt at forudse ændringer som virksomhedsovertagelser eller en ændring i indekssammensætningen. Selvom ETF'er består af en samling af produkter, således at elementet er spredt, kan timing af din investering også have en betydelig indflydelse på dit afkast. I stedet for at investere et engangsbeløb på én gang og derved udsætte dig for omkostningerne ved dine værdipapirer på et enkelt tidspunkt, kan du i stedet vælge at investere gradvist over en længere periode. Ved at investere mindre beløb, f.eks. på månedlig eller kvartalsbasis, er du mindre eksponeret for den kurs, der betales på investeringstidspunktet, da investeringen er udlignet over en længere tidsramme. Denne metode er kendt som udjævning af en position. Læs mere om diversificering i denne artikel. Før du begynder at investere, er der en række faktorer, der er vigtige at overveje. De hjælper dig med at bestemme, hvor stor risiko du er villig til at tage, og hvilke produkter der er bedst til dig. Det er heller ikke tilrådeligt at investere penge, som du har brug for på kort sigt, eller at stille dig selv i en position, der kan give økonomiske vanskeligheder.

Investering i fonde under forskellige markedsforhold

I løbet af dagen går kurserne på ETF'er op og ned, når investorer køber eller sælger dem. Ud over risikoen ved diversificering og timing, som nævnt ovenfor, er der et par andre faktorer, man skal være opmærksom på, når man investerer i ETF'er under forskellige markedsforhold:

• Volatilitet: Ustabile perioder eller større markedsbegivenheder kan forårsage store kursudsving i de underliggende værdipapirer i en ETF. Det kan have stor indflydelse på ETF'en, hvilket igen kan føre til større bid/ask‐spænd eller større præmier/rabatter for ETF-aktier. I lyset af dette kan det være en god idé at overveje at bruge limiterede ordrer i ustabile situationer for at beskytte kursen.
• Lav beholdning: Med ETF'ernes stigende popularitet er der mange nye ETF'er tilgængelige, hvilket fører til lave handelsbeholdninger for nogle af dem. Det kan gøre det svært for investorer at købe eller sælge andele i ETF'er med lav beholdning.
• Markedspåvirkning: Nogle ETF'er er afhængige af uprøvede porteføljemodeller, der måske ikke klarer sig godt under forskellige markedsforhold, hvilket forårsager ekstreme ind- og udgående strømme af aktiver, der påvirker markedsstabiliteten negativt.

Oplysningerne i denne artikel er ikke beregnet som vejledning og har ikke til hensigt at anbefale nogen investeringer. Investering indebærer risici. Du kan miste (en del af) din indbetaling. Vi anbefaler, at du kun investerer i finansielle produkter, der passer til din viden og erfaring.