Tekst version
Når du først ved, hvad du vil investere i, er det næste trin at afgive ordren. Du bliver muligvis overrasket over at se, at der er flere muligheder end blot at købe eller sælge. Du kan nemlig vælge mellem forskellige ordretyper, der agter at give dig mere kontrol, mens du handler. Men hvordan fungerer dette helt præcist, og hvad er de forskellige slags tilgængelige ordretyper?
Den mest almindelige ordre er en limit-ordre. Med denne ordretype indsender du den mængde aktier, du vil købe eller sælge, og den maksimale pris, som du er villig til at foretage handlen med. Lad os antage, at du vil købe 100 aktier i selskabet ABC. Kursen på dette tidspunkt er 35 € pr. aktie, men du er kun villig til at betale maksimalt 33 €. I dette tilfælde kan du afgive en limit-ordre på 100 aktier til en kurs på 33 € pr. aktie. Hvis aktiekursen falder til 33 € eller derunder, er din ordre berettiget til at blive udført til den bedste tilgængelige pris.
Så den største fordel ved limit-ordrer er, at du altid ved, hvad den maksimale pris ville være, hvis du ønsker at foretage et køb. Det kan dog også være tilfældet, at prisen aldrig rammer 33 €. Hvis du derfor forsøger at foretage et køb med en meget lav limit-ordre, kan det tage meget lang tid eller måske kan ordren slet ikke udføres. Jo tættere du placerer ordren på den aktuelle pris, jo mere sandsynligt er det, at den udføres hurtigere.
Der findes dog også mere avancerede ordretyper, såsom markedsordrer. Med denne ordretype indsender du kun den mængde aktier, der skal købes eller sælges. Du indtaster ikke en pris, men derimod udføres ordren til den bedste tilgængelige pris på det tidspunkt. Lad os antage, at du vil placere en markedsordre på at købe 100 aktier i selskabet ABC. Hvis prisen er 35 € på det tidspunkt, og der er 100 aktier tilgængelige til dette beløb, vil din ordre straks gå igennem til en pris på 35 € pr. aktie.
Du kan også afgive en ordre, når børsen er lukket. I dette tilfælde sendes ordren til markedet, når det åbner igen. Husk, at den pris, du får den næste dag, kan være forskellig fra den pris der gjaldt, da du afgav ordren. Hvis der for eksempel kommer positive nyheder i løbet af natten om ABC, kan aktien blive handlet næste morgen til 40 € pr. aktie. I så fald køber du med en markedsordre for 4.000 € aktier den følgende morgen. Du kan naturligvis stadig slette ordren, før markedet åbner igen næste morgen.
Der er også andre typer, der kan anvendes til at reagere på ændringer på markedet. For eksempel, hvis du har 100 aktier i ABC og ønsker at beskytte dig mod et kursfald, kan du placere en stop loss-ordre. Lad os eksempelvis sige, at prisen i øjeblikket er 35 € pr. aktie, og du ønsker at sælge beholdningen, hvis prisen falder. Så kan du placere en stop loss-ordre med en stoppris på 30 €. På den måde sendes din ordre efterfølgende til børsen som en markedsordre, hvis prisen falder til 30 € eller derunder. Denne ordretype er nyttig, hvis du ikke altid kan overvåge markedet.
Du skal dog også overveje, at det er muligt, at din ordre eksekveres til mindre end 30 €. Hvis der eksempelvis kommer dårlige nyheder om ABC uden for børsens åbningstid, fører det til, at markedet åbner med en pris på eksempelvis 20 € den følgende morgen. Det betyder, at din beholdning sælges som en markedsordre til 20 € pr. aktie.
Hvad nu hvis du mener, at det kraftige fald fra det foregående eksempel til sidst udligner sig? Lad os sige, at du gerne vil sælge, hvis aktiekursen falder til under 30 €, men modtage mindst 25 € pr. aktie fra salget. Så kan du placere en stop limit-ordre. Hvis prisen falder til under stopprisen på 30 €, vil dette udløse ordren som en limitordre med en minimumssalgspris på 25 €.
Ud over de forskellige ordretyper er ordrenes varighed en sidste mulighed. Med en dagsordre er din ordre kun gyldig på den aktuelle handelsdag. Hvis ordren ikke placeres inden slutningen af markedsdagen, udløber den og fjernes fra din konto. Du kan også afgive en ”Good till cancelled”-ordre (aktiv til den annulleres) også kaldet en GTC-ordre eller løbende ordre, hvilket gør, at ordren forbliver åben.
I den næste lektion drøftes opbygningen af din portefølje og vi viser, hvordan du kan begrænse risikoen.
Bemærk:
Investering indebærer risici. Du kan miste (en del af) dine investerede midler. Vi anbefaler, at du kun investerer i finansielle produkter, der passer til din viden og erfaring. Dette er ikke investeringsrådgivning.
Vi ønsker at give folk mulighed for at blive de bedste investorer, de kan blive. Ved at tilbyde et univers af muligheder og valg på vores brugervenlige platform fjerner vi barrierer for at gøre investering tilgængelig for alle: Begyndere eller eksperter. Du får adgang til en bred vifte af produkter på mere end 50 globale børser, så du har friheden til at investere, som du vil. I vores verden får du også meget for pengene. Vi tilbyder vi utroligt lave gebyrer uden at gå på kompromis med kvaliteten, sikkerheden og rækkevidden af vores investeringstjenester. Prioritering af dine behov har hjulpet os med at blive den førende europæiske online-mægler. Vores 2,5+ millioner kunder og 90+ internationale priser er et bevis på vores succes.